Ny medarbejder
Flemming Nielsen er startet som Applikationstekniker for at styrke vores forretning. Flemming bringer en stor erfaring og teknisk ekspertise, som vil styrke vores evne til at levere innovative robot- og automationsløsninger til vores kunder.
Han vil fokusere på implementering af nye AGV- og AMR-systemer samt yde support til både eksisterende og nye systemer med håndtering af både software- og hardwareproblemer. Derudover vil han varetage service- og vedligeholdelsesopgaver samt kundetræning for at sikre optimal udnyttelse af systemerne.
Flemming har omfattende erfaring med udførelse af Factory Acceptance Tests (FAT), I/O-test og fejlfinding, hvilket sikrer, at systemerne lever op til høje kvalitetsstandarder inden idriftsættelse. Hans kompetencer omfatter også idriftsættelse, parameteropsætning og kalibrering.


