MADE TO MOVE dannede rammen om en dag fuldt med bevægelse, teknologi og inspirerende dialoger, da vi samlede samarbejdspartnere og branchefolk til et levende demomiljø, hvor automation kunne opleves helt tæt på.
Gennem hele dagen var interessen stor. Besøgende fra en lang række virksomheder lagde vejen forbi for at opleve, hvordan moderne intern logistik og mobile robotter kan skabe værdi i praksis.
For os handlede MADE TO MOVE om mere end at vise teknologien frem. Ambitionen var at skabe et miljø, hvor løsningerne blev sat på arbejde, og hvor besøgende kunne opleve samspillet mellem forskellige teknologier, materialer og processer i virkeligheden.
Fra de første gæster ankom om morgenen, til de sidste samtaler rundede af sidst på eftermiddagen, var der en helt særlig energi i lokalerne. Nysgerrigheden var stor, spørgsmålene mange, og dialogerne både konkrete og inspirerende.
Robotterne indtog gulvet
Rasmus, Rolli, Gitti, Anni og T-Rex var blandt dagens mest aktive deltagere.
De fem AGILOX AMR’er var i konstant bevægelse gennem hele dagen og demonstrerede, hvordan forskellige automationsløsninger kan arbejde sammen i ét samlet flow.
I stedet for enkeltstående demonstrationer blev robotterne en del af et sammenhængende setup, hvor besøgende kunne følge materialeflowet gennem flere forskellige processer og teknologier.
Automation i praksis
Demomiljøet var opbygget med fokus på virkelige udfordringer og arbejdsgange fra moderne produktion og logistik.
Besøgende kunne opleve:
- Håndtering af forskellige palletyper
- Palleadapter og palletering
- Stabling og palleopbevaring
- Kørsel ved forskellige hastigheder
- Navigation i snævre gange
- Integration med rullebane
- Håndtering af plastkasser og vogne
- Scannerportal
- Reolløsning og materialeflow
- Udendørs robotkørsel
Stærke partnerskaber skabte helheden
MADE TO MOVE blev til gennem et tæt samarbejde mellem en række virksomheder, som hver især bidrog med løsninger, ekspertise og engagement.
En stor tak skal derfor lyde til:
AGILOX, Audaptic, Capra, Riact, PALOMAT, Logisnext, Cognex, Fath, Reoler A/S, Norlog, Project Partner, Q-system og Freehand Coffee.
Deres bidrag var med til at skabe et demomiljø, hvor besøgende kunne opleve automation på tværs af teknologier og leverandører.
Tak for den store interesse
Vi vil gerne rette en stor tak til alle, der deltog på dagen.
Tak for jeres nysgerrighed, jeres spørgsmål og de mange gode dialoger om fremtidens automation, intern logistik og mobile robotter.
Mens Rolli, Gitti, Anni og T-Rex nu er vendt hjem til Østrig, står Rasmus klar til nye opgaver.
For selvom MADE TO MOVE er afsluttet for denne gang, forsætter dialogen om, hvordan automation kan skabe værdi i praksis.
Måske er næste skridt at teste mulighederne i jeres egen produktions- eller logistikmiljø.







