Den ultimative guide til mobil robot automatisering

Mobil automatisering er i dag en central disciplin inden for moderne automatisering. Virksomheder inden for produktion, lager og logistik oplever stigende krav til effektivitet og fleksibilitet. Samtidig øges behovet for automatisering af processer, der tidligere har været manuelle og ressourcekrævende.

Med intelligente robotløsninger som AMR robotter og AGV’er kan intern transport, pallehåndtering og materialeflow optimeres uden fast ændring i infrastrukturen. Resultatet er en fleksibel og skalerbar form for industri automatisering, der kan tilpasses ændringer i layout, volument og produktionsbehov.

AMR vs. AGV, Sådan vælger du den rigtige løsning

Hvad er AMR og AGV?

AMR (Autonomous Mobile Robots) navigerer selv ved hjælp af sensorer, kameraer og kunstig intelligens. De læser omgivelserne i realtid, vælger den optimale rute og tilpasser sig ændringer i layout og trafikmønster. Tænk på dem som selvkørende biler i dit lager eller på dit fabriksgulv.

AGV (Automated Guided Vehicle) følger faste ruter defineret af magneter eller sensorer. De kører den samme vej hver gang, hvilket giver forudsigelighed i stabile produktionsmiljøer.

Begge teknologier automatiserer intern transport. Valget mellem dem afhænger af jeres specifikke behov, layout og udviklingshastighed.

Hvilken løsning passer til jer?

Dette er den vigtigste beslutning, Mange virksomheder der fejlvælger skyldes at de ikke forstår forskellen.

Vælg AMR hvis:

  • Dit layout ændrer sig regelmæssigt (sæsonudsving, produktskift)
  • Du har mange mennesker og trucks i samme område
  • Du vil skalere hurtigt uden infrastrukturændringer
  • Fleksibilitet er vigtigere end faste rutiner

Vælg AGV hvis:

  • Dine processer er stabile og gentagende
  • Du transporterer på faste ruter hele dagen
  • Høj volumen på kendt stræk er kernen
  • Infrastrukturændringer ikke er en barriere

Anskaffelsesprisen er ofte sammenlignelige, men totalomkostningerne adskiller sig. AGV kræver ofte fysisk infrastruktur, hvilket gør fremtidige ændringer dyre. AMR har højere robotpris, men lavere implementerings- og tilpasningsomkostninger.

I praksis kan begge løsninger fungere side om side. Nogle virksomheder bruger AGV faste pallestræk og AMR til dynamiske pick-and-place opgave.

Mobile robotter i produktion

Produktionsmiljøer har specifikke krav. Præcis timing, integration med maskiner og minimal nedetid.

Mobile robotter løser tre hovedudfordringer.

Just-in-time materialetilførsel. Robotter leverer komponenter præcis når produktionslinjen skal bruge dem. Dette eliminerer overlagring ved stationer og reducerer binding af kapital i mellemlager.

Fjernelse af færdige varer. Når paller, kasser eller produkter er færdige, henter robotten dem automatisk og transporterer til næste trin. Produktionen stopper ikke fordi der mangler en truck.

Affaldshåndtering. Spild, emballage og produktionsaffald kan håndteres kontinuerligt. Vores automatiserede affaldshåndteringskoncept kombinerer AMR/AGV med intelligente tømningsløsninger, så medarbejdere aldrig løfter tunge affaldsbeholdere.

Produktionsrobotter arbejder 24/7, hvilket matcher moderne produktionskrav. De kræver ingen pauser udover lidt ladning en gang i mellem, og leverer samme kvalitet kl. 02 som kl. 14.

Automatisering i lagerlogistik

Lagre har andre dynamikker end produktion. Der er højere variabilitet, flere SKU’e, og sæsontoppe. Her er AMR teknologi ideel.

Modtagelse. Robotter henter paller fra indleveringsporte og transportere til modtagelsesområde eller direkte til lagerplads. Scanner Portal-løsninger kan integreres, så paller automatisk måles, registreres og dirigeres.

Intern transport. Fra pluklokationer til pakkeområder, fra buffer til forsendelse. Ruterne skifter baseret på ordrer, men robotten finder selv den hurtigste vej.

Forsendelse. Færdigpakkede paller samles ved udgående porte. Fleet management-software sikrer at den rigtige robot er der når transporten ankommer.

Lagre med sæsonudsving (e-commerce, detailhandel) får størst værdi af AMR. Robotterne kan omdisponeres mellem zoner uden fysiske ændringer.

ROI og business case for mobile robotter

Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for AMR/AGV-investeringer er 1,5-2,5 år i danske produktions- og lagervirksomheder. Det varierer med anvendelse.

Direkte besparelser:

  • Reducerer behov for gaffeltrucks
  • Færre arbejdsskader fra tunge løft (forsikringspræmier falder)
  • Mindre produktskade fra menneskelige fejl

Indirekte gevinster:

  • Frigjort plads (robotter kræver ikke brede gange som trucks)
  • Højere throughput (robotter arbejder konstant uden variabilitet)
  • Bedre datakvalitet (alt trackes automatisk)
  • Mulighed for at flytte medarbejder til værdiskabende opgaver

Energi. AMR og AGV bruger under halvdelen af energien sammenlignet med traditionelle stablere. Litium-jern-fosfat batterier (LiFePo4) oplades hurtigt og holder længere.

Sikkerhed ved menneske-robot samarbejde

Mobile robotter arbejder side om side med mennesker. Sikkerhed er ikke et tilvalg, det er lovkrav og ansvar. Herunder certifikationer DK/ISO 3691-4:2023 og ISO 13849-1:2015.

AGV-sikkerhed. AGV’er stopper når de møder en forhindring. De kan ikke køre uden om, så en palle i vejen skaber kø. Dette er sikkert, men kan frustrere medarbejdere som oplever produktionen, står stille.

AMR-sikkerhed. AMR’er har 360-graders sensorer og AI-baseret risikovurdering. Møder de et menneske, bremser de og finder en alternativ rute. Dette reducerer deadlocks og holder flowet kørende.

Zoner og adskillelse. I områder med meget tung trafik kan man definere ”robot-only” zoner i visse tidsrum. Dette er særligt relevant i automatiserede høj-lager-områder.

Visuelle og lydmæssige signaler. Robotter udstyres med lyssignaler (blå, grøn, rød) og lydsignaler. Dette hjælper medarbejdere med at forstå robottens intention.

Skadestatistikker viser at mobile robotter reducerer arbejdsulykker med 60-80% i områder hvor de erstatter manuel transport. Tunge løft, udmattelse og truckuheld forsvinder.

Integration med WMS og ERP

Mobile robotter skal ofte tale sammen med resten af din virksomhed. Integration afgør om løsningen bliver en succes eller et isoleret system.

Warehouse Mangement System (WMS). AMR/ AGV’er skal kunne modtage ordrer fra WMS, rapportere status tilbage og opdatere lagerbeholdning i realtid. De fleste moderne robotsystemer understøtter RESP API eller standardprotokoller som VDA5050.

ERP-systemer. Produktionsordrer, materialebehov og færdigvareflow skal synkroniseres. Når ERP siger ”produktionslinje 3 skal have komponenter”, skal robot-fleet-systemet kunne omsætte det til konkrete transportopgaver.

Maskinintegration. Robotter skal kunne kommunikere med produktionsmaskiner, transportbånd og porte. PLC-kommunikation (Programmable Logic Controller) er standard i de fleste produktionsmiljøer.

Iot og data. Mobile robotter genererer værdifulde data om kørselsruter, ventetider, flaskehalse og energiforbrug. Disse data kan bruges til kontinuerlig optimering.

Skalering fra pilot til fleet

Mange virksomheder starter med én eller to robotter. Det er fornuftigt. Men hvordan skalerer man til 5, 10 eller 20 robotter uden kaos.

Fleet management software. Når du har mere end tre robotter, har du ofte brug for centraliseret styring. Systemet koordinerer opgaver, fordeler arbejdsbyrde og optimere ruter så robotter ikke blokere hinanden.

Infrastruktur-forberedelser. AGV’er kræver som nævnt i ”AMR vs. AGV, Sådan vælger du den rigtige løsning” lidt mere forberedelse i infrastrukturen. AMR’er kræver forberedelser i form af placering af opladestationer.

Procesgennemgang. Når man skalerer, opdager du ineffektiviteter som ikke var synlige med én robot. Måske er dine plukstationer spredt unødvendigt. Måske er pakkeområdet for lille. Brug data fra pilotfasen til at rette op.

Medarbejderinvolvering. Skalering lykkes når medarbejdere ser robotter som hjælp, ikke trussel. Kommunikér åbent om hvordan robotterne frigør tid til mere interessante opgaver.

X-SWARM teknologi (brugt i AGILOX AMR’er) tillader robotter at kommunikere direkte med hinanden uden central controller. De deler ruter, advarer om forhindringer og koordinere autonomt. Dette gør skalering lettere fordi systemet ikke bremses af flaskehalse i centrale servere.

Industri-specifikke krav

Forskellige brancher har forskellige behov, men i flere tilfælde fungerer standardløsninger, hvor i andre tilfælde er det nødvendigt med specialtilpassede løsninger.

Fødevareindustrien. Hygiejne, temperaturkontrol og sporingskrav er stramme. Robotter skal kunne rengøres let (IP-klassificering), arbejde i kolde zoner og integrere med sporbarhedssystemer. Fødevarevirksomheder kræver ofte dokumentation for at robotter ikke krydskontaminerer mellem råvare- og færdigvarezoner.

Pharma og medicinal. Compliance med GMP (Good Manufacturing Practice) er obligatorisk. Robotter skal kunne valideres, logge alle bevægelser og arbejde I rene miljøer. Vi har erfaring med implementering på hospitaler (eks. Aalborg Universitetshospital) samt i medicinalindustrien hos en af Danmarks førende medicinalvirksomhed.

E-commerce og 3PL. Sæsontoppe (Black Friday, jul) kræver skalerbarhed. Robotter skal kunne håndtere 3x normal volumen uden hardware-ændringer. Her er AMR’er ofte bedre end AGV’er fordi de kan tilføjes på uger, ikke måneder.

Energi og bæredygtighed

Grøn omstilling er ikke kun godt for klimaet. Det reducerer driftsomkostninger.

Mobile robotter bruger 40-60% mindre energi end traditionelle stablere.

Opportunity charging. Robotter kan oplade under korte pauser. Når en robot venter på at pallen bliver pakket, kan den parkere ved en ladestander og tanke op. Dette eliminerer faste ladeskift og maksimerer oppetid.

Reservedele og cirkulær økonomi. Seriøse leverandører (som AGILOX og WEWO) genanvender dele og komponenter. Batterier genanvendes eller genbruges gennem etablerede programmer.

Virksomheder med ESG-mål (Environmental, Social, Governance) kan bruge mobile robotter som konkret dokumentation på reduktion af CO2-udledning og forbedring af arbejdsmiljø.

Er I klar til mobil automatisering?

Mobile robotter giver mening når mindst to af følgende er sande:

  • I bruger betydelig tid på intern transport
  • Medarbejdere løfte tungt dagligt
  • Jeres layout eller processer udvikler sig
  • I har skaleringsambitioner
  • Driftsikkerhed er kritisk (24/7 produktion)

Er du i tvivl, kan du altid tage vores test, for at se om I er klar til mobil automatisering.

Tag testen her.

Næste skridt. Tag kontakt til os. Vi gennemgår jeres flow, identificere potentiale og giver konkrete anbefalinger uden binding.

Contact us

Klar til at udforske AMR eller AGV?

Vores står team klar til at vejlede dig og hjælpe dig godt på vej mod autonome logistikløsninger.

Email

contact@scanlox.com

Telefon

+45 22 60 43 45

Location

Lucernemarken 23, 5260 Odense, Danmark

Proud Supplier To

We provide automation solutions to some of the industry's biggest players.

Scanlox - logo

Let's talk

Have any inquiries or questions? Feel free to leave us a message! We are here to help.

Fill out the form below, and we will be in touch shortly.