Det bør i afklare, før i vælger

Valget af en mobil robot begynder ikke med en bestemt model. Det begynder med den transportopgave, robotten skal løse. Lasten, transportbehovet, omgivelserne og den eksisterende infrastruktur har betydning for både robottype, antal robotter og den samlede opbygning af løsningen. Her får I overblik over de vigtigste forhold, der bør undersøges.

I behøver ikke kende alle svarene på forhånd. Vi kan hjælpe med at kortlægge kravene sammen med jer.

Start Med Transportopgaven

Hvad skal flyttes, hvor ofte og hvor langt?
Den samme robot kan være velegnet til én transportopgave og mindre egnet til en anden. Derfor skal den eksisterende arbejdsgang beskrives, før den enkelte modeller sammenlignes.

Emnebærere

Hvad skal robotten transportere? Det kan eksempelvis være paller, vogne, racks, kasser, bakker eller specialdesignede lastbærere.

  • Hvilke typer emnebærere anvendes?
  • Hvilke mål og former har de?
  • Er der hjul, ben, åbninger eller andre særlige konstruktioner?
  • Er emnebærerne altid placeret og orienteret ens?
  • Hvor mange forskellige varianter skal robotten kunne håndtere?
  • Er emnebærerne stabile, eller varierer deres tilstand og kvalitet?

Antal Transporter

Hvor mange transporter udføres der i løbet af en time, et skift eller en arbejdsdag?

Det er vigtigt at skelne mellem det gennemsnitlige behov og perioder med spidsbelastning. Hvis flere produktionslinjer eksempelvis skal forsynes samtidig, kan det påvirke både antallet af robotter og behovet for buffere.

  • Transporter pr. time og skift.
  • Gennemsnitligt behov sammenlignet med spidsbelastning.
  • Samtidig forsyning af flere produktionslinjer.
  • Returtransport med tomme emnebærere.

Transportlængde & Destinationer

Kortlæg, hvor transporterne starter og slutter, samt hvor langt robotten skal køre.

  • Antallet af afhentnings- og afleveringssteder.
  • Afstand mellem punkterne.
  • Om robotten kører med last i begge retninger.
  • Om ruterne ændrer sig i løbet af dagen.
  • Om robotten skal passere porte. automatiske døre eller elevatorer.
  • Om ruten krydser områder med meget trafik.


Transportlængde og ventetid har direkte betydning for den tilgængelige kapacitet.

Tid & Prioritering

Skal transporterne udføres efter en fast plan, eller skal robotten tilkaldes efter behov?

Nogle opgaver kan vente, mens ansre er kristikse for produktionen. Hvis flere opgaver opstår samtidig, skal det derfor afklares, hvilke transporter der skal prioriteres.

Lasten & Overdragelsen

Hvordan skal lasten afhentes og afleveres?
Lastens vægt er vigtig, men vægten kan ikke stå alene. Pallens konstruktion, lastens stabilitet og måden, den skal afhentes på, kan være mindst lige så afgørende.

Lastens Samlede Vægt

Tag udgangspunkt i den tungeste kombination af gods og emnebærer. Det er den samlede vægt, robotten skal kunne håndtere.

Vær også opmærksom på:

  • Om vægten varierer mellem transporter.
  • Om lasten er jævnt fordelt.
  • Om tyngdepunktet kan ændrer sig.
  • Om lasten kan bevæge sig under transporten.
  • Om der kan komme tungere produkter i fremtiden.

Afhentnings- & Afleveringshøjde

Hvor befinder lasten sig, når robotten skal afhente den, og i hvilken højde skal den afleveres?

Det kan eksempelvis være:

  • Direkte på gulvet.
  • På en station.
  • På en rullebane.
  • I en maskine eller produktionslinje.
  • En Reol.
  • Oven på en anden emnebærer.

Præcision & Placering

Hvor præcist står lasten ved afhentningen, og hvor nøjagtig skal den afleveres?

Hvis paller, vogne, eller racks ikke altid placeres ens, kan der være behov for ekstra centrering eller ændringer af stationer. Små variationer i den manuelle placering kan få stor betydning for en automatiseret proces.

Anvendelsesområdet

Hvor skal robotten arbejde?
Det overordnede anvendelsesområder fortæller noget om arbejdsgangene, men den konkrete virksomhed skal altid vurderes individuelt.

Produktion

I produktionen skal robotten ofte forsyne linjer, flytte halvfabrikata eller transportere færdigvarer. Her kan leveringstidspunktet være kritisk, og robotten skal fungere mellem medarbejdere, maskiner og skiftende aktiviteter.

Distribution

I distributionsmiljøer er der ofte mange transporter, længere afstande og tydlige perioder med spidsbelastning. Kapacitet, oppetid og effektiv trafikstyring kan derfor have stor betydning.

Lager & Warehousing

På lageret skal robotten fungere mellem reoler, buffere, porte og manuelle trucks. Gangbredde, lagerhøjde og placeringen af afhentningssteder er centrale forhold.

Det Fysiske Driftsmiljø

Kan omgivelserne understøtte stabil drift?
Robotten skal kunne arbejde stabilt og sikkert under de forhold, der findes i virksomheden. Derfor bør det fysiske miljø undersøges tidligt i processen.

Virksomhed

Gulvet

Ujævne overflader, huller og skader, samlinger og overgange mellem gulvtyper, ramper, hældninger og niveauforskelle, gulvets bæreevne, støv, snavs, væsker eller løse materialer. Nogle områder kan kræve udbedring, før robotten sættes i drift.

Pladskrav

Mål bredden på gangen og passager, åbninger ved døre og porte, vendearealer, pladsen omkring stationer og maskiner, begrænset frihøjde samt elevatorer og sluser. Målingerne skal tage højde for både robotten og den last, den transporterer.

Medarbejdere & Trucks

Kortlæg de områder, hvor robotten deler plads med medarbejdere, manuelle trucks og andre køretøjer. Blinde hjørner, trafikerede kryds, porte og smalle passager bør inkluderes. Det kan være nødvendigt at tilpasse færdselsregler eller afmærkning.

Temperatur & Luftfugtighed

Temperaturen skal holde sig inden for det godkendte driftsområde, og hurtige skift mellem kolde og opvarmede områder skal tages i betragtning. Kondens kan påvirke sensorer og elektronik, mens kølelagre og områder med høje hygiejnekrav kan kræve en løsning i rustfrit stål.

Netværk & Opladning

Er den tekniske infrastruktur klar?
Netværk og opladning bliver nogle gange behandlet sent i projektet. Begge dele bør imidlertid indgå allerede i den indledende planlægning.

Netværk

Mobile robotter og flådestyringssystemer er afhængige af en stabil netværksforbindelse for at modtage opgaver, koordinere trafikken og kommunikere med andre systemer. Dækning bør testes langs de faktiske køreruter.

  • Stabil dækning i hele driftsområdet.
  • Signal ved porte og reoler.
  • Skift mellem adangspunkter.
  • Krav fra IT-afdeling.
  • Separat netværk eller VLAN.
  • Firewall- og sikkerhedspolitikker.

Placering Af Ladestationer

Ladestationerne skal placeres, så robotterne kan oplade uden at blokere den øvrige trafik eller køre unødvendigt langt. De fleste robotter anvender opportunity charging.

  • Forventet driftsmønster.
  • Driftstider og skiftehold.
  • Opladning mellem opgaver.
  • Antal robotter og ladestationer.
  • Tilgængelig strømforsyning.
  • Kablføring og beskyttelse.
  • Fremtidig udvidese af flåden.

Standalone eller Integreret Løsning

Hvordan skal transportopgaverne oprettes?
En mobil robot kan fungere som en selvstændig løsning eller kobles sammen med virksomhedens eksisterende systemer og udstyr.

Standalone System

Transportopgaver kan oprettes via en trykknap, skærm, tablet eller brugergrænseflade. Selv ved valg af et selvstændigt system bør fremtidige integrationsbehov overvejes, så løsningen senere kan udvides.

  • Enkel og klart defineret arbejdsgange.
  • Begrænset antal afhentningssteder.
  • Mulighed for at begynde med en mindre løsning.

Integreret System

Et integreret system kan automatisk modtage og udfører transportopgaver via WMS, MES, ERP, PLC eller produktionsudstyr. Inden udviklingen påbegyndes, bør det afklares, hvilke data der udveksles, hvilket system der opretter opgaverne, og hvordan fejl eller manglende svar håndteres.

  • Porte og automatiske døre.
  • Elevatorer og sluser.
  • Transportbaner og pallemagasiner.
  • Produktionsmaskiner.
  • Scannere og sensorer.
  • Eventuelle ekstra sikkerhedssystemer.

Support & Fjernadgang

Hvordan skal systemet kunne supporteres?
Mulighederne for fjernsupport bør afklares sammen med virksomhedens IT-afdeling, før løsningen sættes i drift.

Direkte Fjernadgang

Direkte fjernadgang gør det muligt hurtigt at gennemgå alarmer, systemstatus og logiler. Forbindelsen skal overholde virksomhedens krav til netværks- og datasikkerhed.

Adgang Via VPN

Nogle virksomheder kræver, at al support leveres via en kundestyret VPN-forbindelse. Det skal afklares, hvordan adgangen godkendes, hvem der kan åbne forbindelsen, og om den er tilgængelig uden for normal arbejdstid.

Tjekliste Til Afklaring

Har I undersøgt de vigtigste forhold?
Før I vælger en konkret robotløsning, bør I kunne beskrive så mange som muligt af følgende punkter.

I Behøver Ikke Kende Alle Svarene På Forhånd

Fortæl os, hvordan transportopgaven håndteres i dag, hvad der skal flyttes og hvor transporten foregår.
Sammen kan vi kortlægge kravene, vurdere de fysiske forhold og afklare, hvilke typer robotter der er relevante for jeres virksomhed.

Scanlox - logo

Let's talk

Have any inquiries or questions? Feel free to leave us a message! We are here to help.

Fill out the form below, and we will be in touch shortly.